Hvad er fodboldgolf:
Fodboldgolf henvender sig til alle uanset alder og størrelse
Det kræver kun at man stille og roligt kan gå 1500 m, mens man indimellem sparker til en fodbold med helt almindelige kondisko eller grusbanesko.
Området hos Varde Fodboldgolf er fyldt med dejlig atmosfære, med bænke, hyggekroge, terrasser og bygninger så det er muligt at hygge sig i alt slags vejr. Der er gjort meget for vildtet med blomsterstriber, buske og træer, alt sammen med til at der både er agerhøns, fasaner, harer og rådyr på området. Hvis du er heldig ser du måske noget af det når du kommer her.
Fodboldgolf går i alt sin enkelthed ud på at sparke en fodbold i hul på færrest mulige spark.
Alle fodboldgolf baner er tilpasset således, at der vil være "smuthuller" og "nødudgange", så alle kan gå en runde sammen og samtidig få en sjov oplevelse. Dog har bane B et par huller hvor bolden skal spilles over en lille sø og mindre børn under 12 år kan have svært ved at få den over, men så kan man lave sine egne regler for hvordan bolden skal spilles.
Hos Varde Fodboldgolf har vi 3 x 18 hullers baner, bane A, B.og C.
Et spil på en` bane, med 4-5 personer på et hold vil tage ca. 1 1/2 t.
Ved større fodboldgolf arrangementer startes der på flere forskellige baner samtidig, en såkaldt "gunstart" således at alle hold bliver færdig næsten samtidig, det hjælper vi selvfølgelig med.
Local Guide: ”Rigtig fint område, alle kan være med”